Sæson 2026 – B&U Plan
Lige om lidt står sæson 2026 for døren. 2025 har været en fantastisk sæson, hvor vi endnu en gang voksede medlemsmæssigt og nu er over 50 medlemmer i B&U-afdelingen.
Specielt Hold A var godt fyldt, hvilket også er motivationen for at skabe et ekstra hold i den kommende sæson.
Planen for sæson 2026 er at etablere 4 hold mod de nuværende 3 samt skifte træningstider til tirsdage og torsdage, som alt andet lige bare harmonerer bedre – hvor mandag så kan være mere restitutionspræget ovenpå typisk et hårdt løb søndag.
Landevejstræningen starter – som i 2025 – op omkring uge 8, afhængig af vind og vejr.
🟦 Hold D (nuværende Hold C)
🟩 Hold C (nuværende Hold B)
🟨 Hold B (delmængde af nuværende Hold A)
🟥 Hold A (nyt hold for de allermindste og begyndere)
Vi søger aktuelt trænere til både Hold A og Hold B, og vi hører også meget gerne fra folk, der kunne tænke sig at blive tilknyttet Hold C eller D som trænere. Det vigtigste for alle hold er, at vi har en god mængde trænere at trække på, så man som trænerkun er forpligtet én hverdag om ugen.
Derudover er det en ambition for 2026 at skabe flere træninger, hvor flere hold træner samme sted. Det skal styrke fællesskabet på tværs af alder og niveau, og gøre det mindre dramatisk for ryttere at skifte mellem hold. Vi tror på, at et stærkt fællesskab er fundamentet for både udvikling og trivsel.
Har man lyst til at hjælpe til som træner, så tøv ikke med at række ud til Christian Bøhlke på telefon 42 77 38 91.